Kommende Events

 

Forpremiere på filmen ”Retfærdighedens Ryttere” mandag, den 9 november kl. 19:30

 

Billetter kan ikke reserveres til denne forpremiere, og der kan ikke bruges fribilletter eller aktivkort.

 

Billetpris kun kr. 120,00 inkl. 1 glas Cava til de voksne.

Der er begrænset plads, så skynd dig at købe billet til en sjov aften.

Billetsalget starter, den 19. oktober 2020.

 

 

Vi afholder forpremiere på Anders Thomas Jensens nye komedie Retfærdighedens Ryttere, der er en moderne fabel om fællesskab, universets tilfældigheder... og ja, selve livets mening.

Filmen handler om den udstationerede militærmand Markus, som må tage hjem til sin teenagedatter Mathilde, da hans kone dør i en tragisk togulykke. Det ligner en tilfældighed, indtil matematiknørden Otto dukker op med sine to excentriske kollegaer Lennart og Emmenthaler. Otto var selv passager på det forulykkede tog og er overbevist om, nogen må stå bag. Som indicierne hober sig op, står det klart for Markus, at det måske var et nøje orkestreret attentat, som hans kone tilfældigt blev offer for.

 

Med:  Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas, Andrea Heick Gadeberg, Lars Brygmann og Nicolas Bro.

Følg med på vores hjemmeside, facebook eller Instagram

 

En event er kendetegnet ved, at der udover filmen kan være ekstra tiltag, som f.eks.:

Cafeen er åben efter filmen.

Musik i cafeen tilpasset aftenens emne.

Et glas vin/øl eller andet inden filmen.

Lodtrækning om sponsorgaver i salen før filmen.

Konkurrencer.

Førhøjede billetpriser kan forekomme.