OperaBio 22/23 - Medea_poster

Vises 13. november 2022

OperaBio 22/23 - Medea
Sondra Radvanovsky, der har fejret triumfer på Met i nogle af repertoirets mest heftige sopranroller, spiller den mytiske troldkvinde, der ikke helmer i sin søgen efter hævn. Tenor Matthew Polenzani er Medeas ægtemand, argonauten Giasone, i denne premiereopsætning af Cherubinis sjældent opførte mesterværk. Sopranen Janai Brugger synger partiet som Glauce, Medeas rival for Giasones kærlighed, bassen Michele Pertusi er Glauces far, Creonte, kongen af Korinth, og mezzosopran Ekaterina Gubanova spiller Medeas fortrolige, Neris
Mere info
OperaBio 22/23 - La Traviata_poster

Vises 27. november 2022

OperaBio 22/23 - La Traviata
Tre medrivende sopraner med mange succeser i bagagen - Nadine Sierra, Ermonela Jaho og Angel Blue – synger partiet som den selvopofrende kurtisane Violetta, en af operahistoriens ultimative heltinder. Tenorerne Stephen Costello, Ismael Jordi (Met-debut) og Dmytro Popov deles om rollen som hendes egoistiske elsker Alfredo, og de tre baryton-sangere Luca Salsi, Amartuvshin Enkhbat (endnu en debut) og Artur Ruciński alternerer i rollen som hans misbilligende far, Georg. Michael Mayers livlige iscenesættelse byder også på tre maestroer: Daniele Callegari, Marco Armiliato og Nicola Luisotti.
Mere info
OperaBio 22/23 - The Hours_poster

Vises 22. januar 2023

OperaBio 22/23 - The Hours
Sopranen Renée Fleming og sopranen Kelli O’Hara samt mezzosopranen Joyce DiDonato portrætterer tre kvinder fra forskellige tidsaldre, der kæmper med deres indre dæmoner og roller i samfundet.
Mere info
OperaBio 22/23 - Fedora_poster

Vises 26. februar 2023

OperaBio 22/23 - Fedora
Giordanos spændende drama fra slutningen af 1800-tallet, Fedora, vender for første gang i 25 år tilbage til Met med sopranen Sonya Yoncheva i titelrollen som prinsessen, der forelsker sig i sin forlovedes morder, grev Loris, sunget af tenoren Piotr Beczała. Sopranen Rosa Feola er grevinde Olga, Fedoras fortrolige, og barytonen Artur Ruciński er diplomaten De Siriex. Marco Armiliato dirigerer David McVicars sofistikerede produktion med et fast sætstykke, der foldes ud og afslører operaens scenerier: et palads i Sankt Petersborg, en fashionabel parisisk salon og en pittoresk villa i de schweiziske alper.
Mere info
OperaBio 22/23 - Lohengrin_poster

Vises 16. april 2023

OperaBio 22/23 - Lohengrin
Wagners Lohengrin vender tilbage til Met-scenen efter 17 år med François Girards nye stemningsfulde iscenesættelse. Yannick Nézet-Séguin dirigerer en besætning med tenoren Piotr Beczała i titelpartiet som den mystiske gralsridder. Sopranen Tamara Wilson er den unge hertuginde Elsa, fejlagtigt er anklaget for mord, som kæmper mod den snedige troldkvinde Ortrud, der synges af sopranen Christine Goerke. Basbaryton Evgeny Nikitin er Ortruds magtbegærlige mand Telramund, og bassen Günther Groissböck synger partiet som kong Heinrich.
Billetter
OperaBio 22/23 - Falstaff_poster

Vises 23. april 2023

OperaBio 22/23 - Falstaff
Verdis Shakespeare-komedie byder på et enestående ensemble i Robert Carsens berømte iscenesættelse. Barytonen Michael Volle synger sin første Verdi-rolle på Met som den forfængelige og pralende ridder Falstaff, der frydeligt plages af en trio af kloge kvinder, som giver ham sin straf. Sopranen Ailyn Pérez som Alice Ford, sopranen Jennifer Johnson Cano i partiet som Meg Page og mezzosopranen Marie-Nicole Lemieux som Mrs. Quickly genforenes i denne genopsætning efter deres roste optrædener i 2019. Sopranen Hera Hyesang Park og tenoren Bogdan Volkov er det unge par Nannetta og Fenton, og Daniele Rustioni dirigerer.
Billetter
OperaBio 22/23 - Der Rosenkavalier, Rosenkavaleren_poster

Vises 7. maj 2023

OperaBio 22/23 - Der Rosenkavalier, Rosenkavaleren
En drømmebesætning er her samlet i Strauss’ pragtfulde wienerkomedie. Rollen som Feltmarskalinden synges af sopranen Lise Davidsen, mezzosopranen Isabel Leonard er hendes elsker, Octavian, og som Sophie kan man opleve sopranen Erin Morley, den smukke yngre kvinde, der stjæler Octavians hjerte. Bassanger Günther Groissböck vender tilbage som den ubehøvlede baron Ochs, og Markus Brück er Sophies rige far, Faninal. Maestro Simone Young indtager Met-podiet og dirigerer Robert Carsens ‘fin de siècle’-iscenesættelse.
Billetter
OperaBio 22/23 - Champion_poster

21. maj 2023

OperaBio 22/23 - Champion
Basbaryton Ryan Speedo Green er Emile Griffith, en ung, ukendt bokser, der stiger i graderne og bliver verdensmester, og basbaryton Eric Owens portrætterer Griffiths ældre jeg, som hjemsøges af spøgelser fra fortiden. Sopran Latonia Moore er Emelda Griffith, bokserens fraværende mor, og mezzosopran Stephanie Blythe er barejeren Kathy Hagan. Yannick Nézet-Séguin er tilbage på podiet og dirigerer Blanchards anden Met-premiere. Camille A. Brown, hvis koreografi tryllebandt publikum i Fire og Porgy, er også tilbage.
Billetter
OperaBio 22/23 - Don Giovanni_poster

Vises 11. juni 2023

OperaBio 22/23 - Don Giovanni
Fortællingen om bedrag og fordømmelse udspiller sig i et abstrakt arkitektonisk landskab, hvor de mørke hjørner af historien og dens karakterer udforskes. Nathalie Stutzmann debuterer på Met og dirigerer et stjernebesat sangerhold anført af baryton Peter Mattei, som en dragende Don Giovanni sammen med basbaryton Adam Plachetka som Leporello. Sopranerne Federica Lombardi, Ana María Martínez og Ying Fang er Giovannis erobringer - Donna Anna, Donna Elvira og Zerlina - og tenoren Ben Bliss synger partiet som Don Ottavio.
Billetter
OperaBio 22/23 - Die Zauberflüte, Tryllefløjten_poster

Vise 25. juni 2023

OperaBio 22/23 - Die Zauberflüte, Tryllefløjten
En af operahistoriens mest elskede værker får sin første nyopsætning på Met i 19 år - en dristig iscenesættelse af den berømte engelske instruktør Simon McBurney, Nathalie Stutzmann dirigerer Mets musikere, der er løftet op af orkestergraven, så de er synlige for publikum og mulighed for interaktion med de medvirkende sangere. I sin Met-debut giver instruktør McBurney los med et væld af teatralske finesser og projektioner, lydeffekter og akrobatik til at matche skuespillet og dramaet i Mozarts fabel.
Billetter