Allerød Bio`s Historie beskrevet af Lokalhistorisk Arkiv & Forening i Allerød Kommune
v/ Per J. Jørgensen og
Max Jakobsen

I Udklipssamlingen fandt vi et læserbrev fra 1993.

Det lød sådan: "En by uden biograf er som en by uden skole, uden bibliotek, uden kirke, uden alderdomshjem, uden sundhedsplejerske, uden fodboldbane og uden navn. En by uden biograf er som en by uden alt det, der overhovedet ikke kan betale sig, men som gør, at vi gider bo i den. "

Læserbrevet gav os den idé, at det måske kunne være interessant at se på biografens historie, selvom den ikke ligger særlig langt tilbage i byens fortid.

Første gang, vi hører om biografen, er da kroejer Poulsen i august 1922 søger om bevilling til at drive biografteater på kroen. Politimesteren i Hillerød sender ansøgningen til udtalelse i Lillerød sogneråd, der enstemmigt vedtager at anbefale Poulsen "for den tid (han) er bosiddende i Lillerød". Det ser ud, som om Poulsen på trods af anbefalingen ikke fik bevillingen, for i december samme år sender politimesteren 3 andre ansøgninger til vurdering i sognerådet, der svarer: "l henhold til politimesterens anmodning om udtalelse til de foreliggende 3 ansøgninger, formoder sognerådet, at den til kroejer Poulsen i sin tid givne anbefaling er annulleret. Da forholdene således er forandrede, tillader sognerådet sig at erklære, at rådet herefter enstemmigt anbefaler tømmermester P. Petersens andragende".                             

Denne gang virkede sognerådets indstilling åbenbart, for Petersen får bevillingen og bygger derefter Lillerød Biograf foran sit snedkerværksted. Det var samme sted, som biografen ligger på i dag. Det var 1 stumfilmens dage. så der måtte lidt ekstra lydeffekter til under forestillingen. De leveredes af niecen Mary Petersen, der på et klaver bag et forhæng understregede stemningen i den film, der kørte over lærredet. Repertoiret blev annonceret på et udhængsskilt uden for biografen og ved plakater, som film glade børn mod et passende vederlag i form af fribilletter - hængte op rundt omkring, bl.a. ved Blovstrød teglværk. I begyndelsen af 30'erne er stumfilmens dage imidlertid talte. Så Peter Petersen installerer et tone- og talefilmanlæg.

Efter Petersens død i 1935 får frk. Astrid Fenger bevilling til biografen, som på det tidspunkt havde 179 tilskuerpladser. Køberen og den egentlige ejer var imidlertid svogeren folketingsmand Oluf Steen, der som folketingsmand ikke selv ønskede at søge bevillingen, men det var frk. Fenger, der forestod den daglige ledelse. I denne periode øgedes antallet af pladser til 202. 1 1947 blev ledelsen overtaget af Olaf Rasmussen, der i 1956 købte nye filmmaskiner, så biografen kunne vise Cinemascope-film. Rasmussen sprang fra, da han i 1958 fik mulighed for at blive direktør for den nye biograf i Esbjerg, Strand Teateret. Han solgte derfor Lillerød Biografteater til Kai Nielsen, der på grund af den stedlige navneforvirring kaldte den Lillerød/Allerød Bio, men ved kommunesammenlægningen i 1970 omdøbte han den igen, så den nu kom til at hedde Allerød Bio.

Kai Nielsen havde været assurandør, men var sammen med partneren fhv. elinstallatør Bomholtz begyndt i filmbranchen med rejsebiografen Valkyrie Bio, der besøgte forsamlingshusene i Sydsjælland og på Lolland-Falster. I Nielsens tid skete der store forandringer. Villaen blev ombygget, og biografen blev moderniseret.

 

Filmfremviseren fra dengang, der var pause midt i filmen, så operatøren kunne skifte spole

I 1958 blev huset bygget om, Den oprindelige facade-overskrift dukkede frem og endegavlen blev lavet

Huset blev malet rødt med et BIO logo på gavlen

Det ældst kendte billede af Lillerød Biograf. Var med i en postkortserie i 1930´erne.

Snedker Petersen´s udtjente værkstedsbygning lå indtil 1958 bag biografen

Efter Kai Nielsens død i 1971 søgte den nuværende ejer bevillingen og overtog biografen den 1. december 1971. Det blev en af de sidste bevillinger, der blev givet i Danmark, for bevillingssystemet blev ændret allerede året efter. Jørgen Hansen var på forhånd godt kendt med biografen, da han var opvokset i Lillerød og som dreng havde været en flittig biografgænger. Han var endda blevet ansat i den som piccolo, så han kunne nærmest betragte den som sit andet hjem.

Ved overtagelsen havde Hansen skaffet sig en omfattende indsigt i filmbranchen, idet han i 1968 var begyndt som filmrejsende for filmudlejningsselskabet United Artists, og hans berøringsflade til Danmarks biografejere var følgelig også stor. Den efterfølgende tid havde været ganske turbulent. Fjernsynet havde været en hård konkurrent. Flere gange havde biografen været lukningstruet, men hver gang har den overlevet ved hjælp af dygtige initiativer, f.eks. satte man i 1983 billetprisen ned til 10 kroner over hele salen, hvilket bragte besøgstallet op fra 30.000 om året til 90.000. Man har også forsøgt sig med en filmklub for voksne og en for børn. Hver af dem kunne mønstre over 1.000 medlemmer. Et vigtigt våben i overlevelseskampen var den gennemgribende modernisering, der blev foretaget.

Den omfattede foruden interiøret også filmmaskinerne med det resultat, at biografejeren, der står ved indgangen og kontrollerer billetter blot behøver at trykke på en knap, når han ser. at publikum har fundet på plads. Derpå dæmpes lyset automatisk, fortæppet glider til side, og reklamefilmene starter. Efter reklamerne dæmpes lyset yderligere, og i operatørrummet begynder den op til 5 km lange filmstrimmel at rulle på sin enorme store og tunge spole. - Filmen er i gang.

Der er sket mere end det: Lærredet er blevet fornyet for at give en perfekt billedgengivelse, og lyden har man tilgodeset med et helt moderne lydsystem, og da biografen i 1993 fik Kvicklys kulturpris, blev pengene brugt til et teleslynge-anlæg. At stolene er udskiftet endnu engang, skal også nævnes. De mange initiativer og det stadigt stigende billetsalg har naturligvis gjort indtryk på filmudlejerne, så de nu lader Allerød Bio være præmierebiograf for mange nye storfilm. Byrådet har indset biografens betydning for Allerøds kulturliv og har bevilget den et årligt tilskud indtil år 2001.

Allerød er altså sluppet for at blive "en by uden biograf", og alt tyder på, at vi foreløbig kan regne med at have biograf i Allerød - hvis vi vel at mærke besøger den tit nok.

Per J. Jørgensen og Max Jakobsen

Kilder:

Lillerød sogneråds forhandlings protokol 1883 -1925 og 1932-1938

Kommunesekretær Mogens Ebbesens scrapbog

Lokalhistorisk Arkivs udklipssamling.

Biografens udklipssamling

Interviews med gamle Lillerødborgere

I 1986 fremstod Biografen hvid med plakat reklamer. I baggrunden ses Direktørboligen

Mere om biografen:

Siden vi i sidste nummer af Nøglehullet bragte en artikel om Allerød Biograf, har vi fået kontakt til Terkel Steen, hvis familie ejede og drev biografen fra 1935-47.

Terkel Steen har sendt os nogle billeder og har samtidig suppleret med nogle oplysninger om biografens drift:

I 1935, da Terkel var 5 år, købte familien Steen villaen på Frederiksborgvej 17 (som de kaldte Tottenborg!) og den medfølgende biograf.

For at drive biografen var det nødvendigt at alle familiens medlemmer hjalp til, og der var virkelig tale om arbejdsfordeling. Fru Steens søster, Astrid Fenger, havde biografbevillingen og solgte slik. Oluf Steen havde som Folketingsmand sin gang i København, og han havde tit noget at gøre med filmfolk. Derfor var det ham, der bestilte de nye film hjem. Fru Steen stod for biografens daglige drift med regnskaber og lignende, og hun trykte også selv billetterne med et lille stempel. Terkels søster, Marie, var den første kvinde, der havde bestået den "store operatøreksamen" på Teknologisk Institut. Og hun var i en årrække filmoperatør i familiebiografen. Billetsalget blev passet af bager Andersens piger fra Lillerød Dampbageri og vognmand Baks piger på skift. Terkel og hans søster, Astrid, var billetkontrollører.

Under Besættelsen var der en del gener forbundet med at drive biograf. Først og fremmest var der ordre om, at der skulle vises tyske propagandafilm før hver forestilling. Disse film blev af mange opfattet som en tysk provokation, og de generede især én af biografens "stamkunder", Engholm fra Fritz Hansens møbelfabrik. Første gang Engholm var i biografen og oplevede den tyske propagandafilm tone frem på lærredet, sprang han op og marcherede rasende ud af biografen, mens han smækkede døren i bag sig med stor kraft. Terkel måtte spæne efter ham og forklare, at det ikke var med biograffamiliens gode vilje, at disse forfilm blev vist, men at det var dikteret ovenfra. Herefter fik Engholm en aftale om at han kunne vente med at komme ind i salen, til efter propagandafilmen, var færdig, - for sine biografture ville han ikke undvære.

Indimellem fik biografen henvendelse fra ledelsen af de tyske regimenter, der var indkvarteret på egnens kaserner. Det drejede sig om leje af biografen til filmforevisninger for soldaterne. Det var svært at undslå sig, for biografen stod alligevel tom om eftermiddagen, og tyskerne kom selv med filmen. De tyske soldater ankom marcherende under sang til biografen, så filmen og marcherede hjem til Blovstrød igen.

Når den tyske kommandant så mødte op på biografens kontor for at afregne, sørgede fru Steen altid for at have noget i hænderne, så hun undgik at trykke ham i hånden, når han kom og gik. Dette kneb virkede i lang tid, men på et tidspunkt gennemskuede kommandanten fru Steen, og han tog hendes undvigemanøvre meget ilde op.

Under en af de strenge vintre først i 1940´erne gik biografens dampkedel i stykker. Kedlen sørgede for varmen i salen, og man kunne umuligt vise film uden varme med de temperaturer, der var udenfor. Løsningen på problemet blev at man fremskaffede nogle petroleumsbrændere, som blev sat op rundt om i biografsalen. Her stod de så og osede, men de gav varme nok til, at forestillingen kunne gennemføres.

I 1947 solgte Steen biografen til Olaf Rasmussen og flyttede til Kikkenborg, hvor Skovvangskolen ligger i dag.

Biografen set fra direktør villaen mod den nedrevne "BAK´s gård"

Biografvillaen ca. 1910 - længe før den blev købt af Familen Steen og døbt "Tottenborg"

I 2004 blev biografen en foreningsbiograf, da foreningen Allerød Bio’s Venner overtog. Med hjælp fra DFI og Allerød Kommune blev biografen digitaliseret i 2011.

 

 

Såden ser Allerød Bio ud i 2018 med monitor skærme til plakaterne

 

 

Lokalhistorisk Arkiv & Forening har i mere end fyrre år indsamlet og formidlet Allerød kommunes lokalhistorie via foredrag, bøger og medlemsbladet Nøglehullet. Arkivet ligger i Kirkehavegaards hovedbygning og har 11 frivillige medarbejdere og en arkivleder på halv tid. Som medlem af LAFAK får man tre numre af Nøglehullet pr. år og kan deltage i foredrag og udflugter, ligesom der er rabat på flere af Arkivets bogudgivelser. LAFAK har knap 500 medlemmer.

Læs mere på www.lafak.dk